Kampagnen er målrettet unge mænd mellem 18 og 29 år, da det ofte er dem, der falder i vandet på vej hjem fra en fest eller en bytur, næsten altid alene. Derfor opfordrer kampagnen til, at vi skal passe på hinanden og ikke lade meget berusede venner og bekendte gå alene. 

Restauratørnetværket i Aarhus bakker op om kampagnen ved bl.a. at uddele falske tatoveringer og servere øl og festlige drinks på ølbrikker med kampagnens budskab til de glade gæster.

Kampagnen afvikles i uge 45 – 52, 2022.

Kommunikationsindsatsen står ikke alene. Sikkerheden langs havn og å er gennem de seneste år blevet styrket med blandt andet mere hegn, flere redningsstiger og redningskranse, termiske kameraer og mere belysning langs vandet.

I perioden 1. november 2021 til 31. oktober 2022 har Østjyllands Brandvæsen haft 17 udkald til meldinger om personer i fare ved havn, søer og Å i Aarhus Kommune.